Sammenhæng mellem tid til graviditet og for tidlig fødsel samt fødselsvægt
Vi har set på sammenhængen mellem den tid, det tager at blive gravid og komplikationer i graviditeten. Resultaterne viser, at hvis det tog lang tid at blive gravid, er der øget risiko for komplikationer i graviditeten. Kvinder, der blev gravide (uden fertilitetsbehandling) efter mere end 12 måneders forsøg, havde en øget risiko for at føde for tidligt, at føde et barn med lav fødselsvægt, få kejsersnit eller selv få sukkersyge i graviditeten.