Mænds alkoholforbrug og evnen til at få børn

20. apr, 2020 | Nyheder, Resultater

Vi har undersøgt, om der er en sammenhæng mellem mænds alkoholforbrug og evnen til at få børn. Undersøgelsen er baseret på par, der deltager i SnartForældre.dk samt par, der deltager i et næsten identisk projekt (PRESTO) i USA. I alt 2.679 par indgik i analyserne. Vi opdelte alkoholforbruget i kategorier på hhv. 0, 1-5, 6-13 og 14 eller flere genstande om ugen.

Resultaterne viser:

  • De danske mænd drak i gennemsnit 4,5 genstande om ugen, men tallet var 4,1 gentande for de amerikanske mænd
  • Det samlede resultat for danske og amerikanske mænd viser ikke nogen sammenhæng mellem mænds alkoholforbrug og evnen til at få børn
  • De danske data tyder dog på, at der kan være en svag sammenhæng mellem et alkoholforbrug på 6 eller flere genstande om ugen og en reduceret evne til at få børn

Planlægger I barn?

Vær med i et internetbaseret studie der
undersøger, om livsstil kan have betydning
for kvinder og mænds evne til at få børn.

Forskerne på projektet

Her kan du læse mere om de medarbejdere, der står bag projektet.